Ekspertise

Med vores ekspertise inden for udvikling af OEM-elektronik og el-styringer kan vi indgå i ethvert projekt, uanset størrelse og omfang. Dette gælder store komplette udviklingsprojekter til produktionsfaciliteter såvel som udviklingen af enkelte komponenter til et bestemt produkt.

medarbejder på kontoret hos hennodahl electronics

Vores ekspertise

Vi håndterer alt fra udvikling af PCB-print og software til styring af dette samt udvikling af OEM-elektronik, primært til produktionsvirksomheder.

Vores kompetencer dækker bredt indenfor disse kategorier, og vi tilknytter medarbejdere med relevant faglighed til jeres projekt, afhængig af projektets specifikationer og faglige behov.

En kompetent samarbejdspartner

Som elektronikvirksomhed med over 45 år i branchen spænder vores kompetencer bredt. Vores primære forretning er at udvikle, konstruere og producere el-styringer og OEM-elektronik. I disse processer indgår et væld af specialiserede kompetencer, som vores eksperter i både Danmark og Polen kan assistere med, når vi indgår i et samarbejde. Disse dækker bl.a. over:

  • Cloud-integrering
  • Videreudvikling & modernisering af eksisterende produkter
  • Udvikling af software til udnyttelse af print (Skrives i C)
  • Identificering & løsning af eventuelle fejl
  • Håndlodning, håndbestykning & håndmontage
  • Analyse af produktionsdata
  • Support & reparation af print og styringer
medarbejdere på værkstedet hos hennodahl electronic

Du kender os måske ikke – Men du kender helt sikkert vores løsninger

Som producent af elektronik er vi vant til, at vores løsninger ikke er noget, som forbrugere ser lige ved første øjekast. Men du har helt sikker stødt på et produkt i din hverdag, hvor en af vores løsninger indgår.

Vidste du eksempelvis, at vi har leveret printplader og elektronik til kølediske i mange danske supermarkeder samt til en stor del af de busser, der transporterer folk rundt i Danmark – altså produkter, der benyttes af tusindvis af mennesker hver eneste dag.

Grøn Omstilling

En stor del af de virksomheder, som vi samarbejder med, bidrager aktivt til den grønne omstilling af vores samfund. Det er altså virksomheder, som producerer løsninger, maskiner eller produkter, der er til gavn for vores klode. Derfor arbejder vi hos Hennodahl Electronic også kontinuerligt på at sikre os, at vores eget aftryk minimeres, samtidig med at vores produkter effektiviserer vores kunders produktioner eller produkter, så deres produktion er så miljøvenlig som overhovedet muligt.

Med vores indgående kendskab til området kan vi rådgive og vejlede om de bedste elektronikløsninger til virksomheder, der arbejder med den grønne omstilling – uanset branche og størrelse.

medarbejdere på værkstedet hos hennodahl electronic

Kontakt os

Du kan altid kontakte os, hvis du er interesseret i at udforske, om vi er den rette samarbejdspartner til at varetage udviklingen af den løsning, som du står og mangler. En snak med os er altid helt uforpligtende og fortrolig.

medarbejder hos hennodahl electronic smiler

Tonny Dybkær Kristensen

CEO

Skriv en besked

Tak! Din besked er modtaget
Noget gik galt prøv venligst igen