ekspertise
elektronik & Software
Elektronik & Software
Hos Hennodahl Electronic A/S har vi specialiseret os i at afdække vores kunders behov, samt derefter at udvikle elektronik tilpasset specifikt til det ønskede formål i tæt samarbejde med dem. Vi er med kunden hele vejen, fra idé til færdigt produkt, herunder også vores aftersales service.
Vores store erfaring kommer altid kunden til gode, når vi rådgiver om, hvordan et produkt kan bygges. Med vores kompetencer inden for elektronikudvikling og mekanisk design, skaber vi et solidt grundlag for udvikling af nye produkter.
Hos Hennodahl Electronic har vi den specialiserede viden og færdigheder i C og C++, som det kræver for at udvikle moderne software. Det er eksempelvis ofte nødvendigt at tage højde for hukommelse og processorkraft, for at sikre pålidelig og stabil funktion i alle vores produkter.
En kompetent samarbejdspartner
Som elektronikvirksomhed med over 45 år i branchen spænder vores kompetencer bredt. Vores primære forretning er at udvikle, konstruere og producere el-styringer og OEM-elektronik. I disse processer indgår et væld af specialiserede kompetencer, som vores eksperter i både Danmark og Polen kan assistere med, når vi indgår i et samarbejde. Disse dækker bl.a. over:
- Cloud-integrering
- Videreudvikling & modernisering af eksisterende produkter
- Udvikling af software til udnyttelse af print (Skrives i C)
- Identificering & løsning af eventuelle fejl
- Håndlodning, håndbestykning & håndmontage
- Analyse af produktionsdata
- Support & reparation af print og styringer
Kontakt os
Du kan altid kontakte os, hvis du er interesseret i at udforske, om vi er den rette samarbejdspartner til at varetage udviklingen af den løsning, som du står og mangler. En snak med os er altid helt uforpligtende og fortrolig.
Tonny Dybkær Kristensen
CEO