ekspertise
elektronik & Software
Reparation
Elektronik indgår alle steder i vores hverdag, men det går desværre også i stykker til tider. Det kan være dyrt at udskifte en printplade, og derfor bliver ting ofte smidt ud i stedet for. Men nogle ting kan ikke bare kasseres.
Hvis man ejer en produktionsmaskine, som går i stykker, er det ikke bare noget, man smider ud. Den skal i stedet repareres, så man hurtigt kan få produktionen på benene igen. Dertil er det også væsentligt mere omkostningseffektivt og miljøvenligt at reparere, i stedet for at anskaffe sig nyt.
Hennodahl har stor erfaring med reparation af elektronik. Vores dygtige elektronikteknikkere har gennem tiden repareret print i alt fra robotplæneklippere og soundbokse til frekvensomformere, servodrev og gyllevogne. Så vi kan med garanti også hjælpe dig, uanset om du står med et helt småt eller rigtig stort defekt produkt.
Grøn Omstilling
En stor del af de virksomheder, som vi samarbejder med, bidrager aktivt til den grønne omstilling af vores samfund. Det er altså virksomheder, som producerer løsninger, maskiner eller produkter, der er til gavn for vores klode. Derfor arbejder vi hos Hennodahl Electronic også kontinuerligt på at sikre os, at vores eget aftryk minimeres, samtidig med at vores produkter effektiviserer vores kunders produktioner eller produkter, så deres produktion er så miljøvenlig som overhovedet muligt.
Med vores indgående kendskab til området kan vi rådgive og vejlede om de bedste elektronikløsninger til virksomheder, der arbejder med den grønne omstilling – uanset branche og størrelse.
Kontakt os
Du kan altid kontakte os, hvis du er interesseret i at udforske, om vi er den rette samarbejdspartner til at varetage udviklingen af den løsning, som du står og mangler. En snak med os er altid helt uforpligtende og fortrolig.
Tonny Dybkær Kristensen
CEO